mandag den 22. april 2013

FORSINKET

Jeg tror ikke på, at vi når det i år. 
Den 25. april 2011 gik vi en dejlig tur ved Nymølle Bæk. 
Anemoner pyntede som det fineste, tynde lag sne, og spæde, bøgeblade lyste med den dejligste, forårs grønne farve.
Kaffekurven var med og dagen blev nydt.

I dag er kaffen drukket i læ på terrassen og Anemonerne titter kun lige frem. 
Men de er her!!!!

22. april 2013

25. april 2011





tirsdag den 16. april 2013

FIGHTERVILJE

Har stor respekt for alt og alle, der kæmper for overlevelse og for at komme videre, selv under vanskelige vilkår.

Held og lykke til alle, der kæmper.


2 små, seje planter, der trodser frost og tørke og dukker
op et par besynderlige steder i min have.


Et træ kæmper i ørkenen

Kaktus kæmper i størknet lava

Nyt liv i størknet lava.

fredag den 12. april 2013

FÆRDIG

Der bliver stadig arbejdet på forskellige strikketøjer - noget bliver også lavet færdigt, selvom det stadig er processerne, jeg nyder.

Mit Seyfarth-sjal bliver stadig større, men arbejdes mest på, når der rigtig skal hygges.
Jeg har stadig projekter til den spændende film, den kedelige film, til køreturen, til ferien, osv.

Et par færdige projekter:

9 firkanter, 6 trekanter og et aflangt forstykke er syet
sammen til en lille, ærmeløs vest.
Modellen stammer fra Aagaard Tekstil Håndværk i Hurup.

Bagsiden.


Filtede tasker i forskellige størrelser er altid praktiske
Lille

Større

Størst

Et par filtede tøfler. Havde lyst til at afprøve en tysk
opskrift på Filzpantoffel

Kunne slet ikke stå for Tina Vejlø Andersens små huse.

Arbejder nu på Zig Zag - mon de 3 farver passer til den røde?

torsdag den 4. april 2013

UD IGEN

Efter dejlige påskedage med familiebesøg må jeg kigge lidt i mit album igen.
Det er blevet udetid - heldigvis.
Vinden er ikke mere så bidende kold, så nu er der blevet cyklet, læst på terrassen og gået længere ture sammen med den dejlige sol. Strikketøjet venter lige nu til det bliver mørkt.

Dejligt at se himlen så blå ved Vesterhavet, men

sjældent har jeg set naturen så livløs og trist som i disse dage.

Dog var det sol og vindstille, så en tur til Ålborg på cykel lokkede.
Turen ad ABC stien på Nørresundby siden kan anbefales.
Også her var naturen gået helt i stå, stadig med is på vandet.

Både himmel og fjord var flot blåt.

I haven er det også blevet udetid. Et par mus hjælper med at rydde
op i fuglefrøene

og solsorten tager bad i solnedgangen.

Men heldigvis er naturen ikke helt frosset ned og sovet ind.
Bliver så glad, når der er liv - her er det juleroserne, der
fortæller, at nu bliver det varmere.
Tak for det.

tirsdag den 19. marts 2013

GODT VÆRKTØJ


Jeg er stor fan af Marianne Isager og alle de dejlige trøjer hun har designet i tidens løb. Er lidt fascineret af, at man kan starte en trøje ved at strikke en lille firkant og så arbejde videre derfra, fra oven og ned. Det er tilfældet med starten til Zig Zag en model fra den første Strik a la carte bog. Det er et dejligt projekt - spændt på at se, hvordan den kommer til at passe.


Starten er gået til Zig Zag

Jeg har for nylig købt en ny rundpind - det var et godt køb. Det er en fornøjelse at strikke med firkantede pinde - kan kun anbefales.



Dejlige nye pinde



I favorit strikke butikken fandt jeg et lille nyt hjælpemiddel. Nu er det lettere at tælle omgange. Min gamle pindetæller kunne kun sættes på lange strikkepinde, ikke på rundpinde. Den ny er let at sætte på fingeren, så nu er det bare at strikke og tælle.



Strik og tæl


Nem at sætte på fingeren

torsdag den 14. marts 2013

HVER ANDEN TIRSDAG III

Så har det igen været hver anden tirsdag, og en flok flittige hænder mødtes til strikkecafé.
Der blev strikket, hæklet og snakket meget om opskrifter, kvaliteter og teknikker.
Heldigvis blev der også tid til almindelig hyggesnak.
Vil lige vise nogle af de fine ting, der blev arbejdet på.



Der kan hækles, så de færdige rækker til forveksling ligner strik...
......teknikken anvendt til en varm hue med sød top af mink
Fin kjole til et lille barnebarn
Fin kjole til et andet barnebarn
Det bliver vel bedre vejr - så bliver denne top dejlig 
Sidst blev der arbejdet med sølvtråd på en
strikkelise - her den færdige kæde
 Magic-loop strømper
Mange snoninger bliver til en vest. Her strikkes snoninger
uden hjælpepind - det kan lade sig gøre
 
En strikkedame havde en flot trøje på, som en anden dygtig
strikkedame havde  designet. Strikket i hånden, men ærmer
strikket på maskine - praktisk til det lidt langsommelige arbejde


Nu holdes påskeferie, der er et par strikkeaftener tilbage, inden det måske bliver forår. Dog kan vi heldigvis strikke hele året.





mandag den 11. marts 2013

ZEBRA

Naturen er så fyldt med med mange forskellige, dejlige planter og dyr. Det kan give spændende og gode oplevelser, bare at kigge på. Har kigget i mit album og fundet en flok zebraer frem. 
Zebraen er et kønt, men lidt sky dyr. Har ofte undret mig over, at man aldrig har set zebraen tæmmet og anvendt på samme måde som en hest. Måske det kommer en dag.
På savannen i Kenya har jeg mødt disse dejlige zebraer.

Zebraer kan næsten klatre
En helt nyfødt zebra baby, stadig klædt i sin egen lille py.
Flokken venter på afstand, mens den lille kæmper for at komme
på benene for første gang. En legekammerat er klar.
I en dejlig have kom zebraerne tæt på, men de bestemte
afstanden til en nysgerrig med et kamera
Dejligt at cykle rundt mellem zebraer........
eller kigge på fra terrassen
Uha, det klør på ryggen
Er man ikke enig, kan man nok sparke sig til respekt......
........ eller nyde zebra idyl
Savannen fyldt med zebraer.......
......også ved solnedgang