onsdag den 12. juni 2013

VEJRSKIFTE

Ude i min have er det regnvejr - det trænger vi til, så i aften behøver jeg ikke at gå en tur med vandkanden.
Så kan jeg skifte fra "udeland" til "blogland". Jeg må nok erkende, at jeg har det bedst i blogland de dage, hvor vejret ikke lokker mig ud. Har lige fået kigget på flere fine blogs -uha, hvor er I flittige ved tasterne.

Nej Lone, jeg har ikke glemt den fine dag, Du lavede for os til Blogtræf.
En dejlig dag, hvor jeg lærte noget, vandt noget, fik noget, snakkede noget og spiste noget. Flotte ting og rigtig dejlig mad - hvad mere kan man ønske? Et flot forarbejde og tak til alle dine sponsorer, der gjorde dagen ekstra spændende:

  • Jeg lærte blandt mange ting, at man kan få flerfarvet sytråd.

    Vi spiste så lækkert.
    Jeg var så heldig at vinde en fin lysestage
    og et kønt armbånd.

    Jeg lærte at folde en gammel bog til en perfekt holder til
    alle de små kort, jeg samler op og lige skal huske
    at finde på nettet.

    Jeg tror, det var på blogdagen at det dejlige vejr nåede til Nordjylland og trak os ud i både haven og i naturen.
    Lige et par klip fra dejlige  "udedage":

    Haven nydes med arbejde og afslapning.
    Formiddagskaffen drikkes i selskab ned dejlige farver.
    Asparges fra haven smager perfekt med et dryp god olie og
    et drys parmesan.
    En nyindkøbt gasgrill blev indviet en sommeraften med
    en fint stegt steg og godt tilbehør. Det var en prøve, og
    kokken bestod.
    Nå, ja, et prinsessebryllup kunne lokke mig ind til
    tv og til strikketøjet.
    Vi tog på fugletur til Lille Vildmose.

    Ikke mange fugle, men flot natur.
    Vi drog mod vest. Møllerne i Østerild er STORE.

    Er meget stor fan af Vesterhavet - her fra
    toppen af Bulbjerg -
    - her fra Svinkløv.
    En god spadseretur til Svinklovene.
    Vestenvinden er hård ved træerne.
    På Rødland Hede i Fosdal Plantage er udgåede buske
    en dekoration i sig selv.
    På Svinkløv Campingplads - aftensmad i dejligt solskin - 
    -
    - senere gik solen ned bag en mur af sorte skyer.
    Arbejde med hjem - håber det lykkes med porsesnaps -
    lavet på vodka.
    Det er blevet til flere dejlige udflugter ud i det skønne nordjyske landskab, som ikke findes flottere, når solen kommer på besøg. 

    Jo, da - der er selvfølgelig også blevet strikket - mere om det - det bliver vist regnvejr i morgen.

1 kommentar:

  1. hej Anne. Ja det var en fin dag hos Lone - og også fint at møde dig.(og tak for sidst :o) Jeg glæder mig til Mallorca - nu er der kun 14 dage :o)
    Du har da også lige været lidt rundt i Nordjylland . Lille vildmose er et område, jeg kender knapt så meget til.
    Instagram er nyt for mig - det er først efter blogtræffet, jeg blev rigtig opmærksom på det :o)

    SvarSlet