Hver anden tirsdag mødes en flok flittige damer til strikkecafé.
Det er altid spændende at se, hvor mange der kommer og især, hvad der arbejdes med i denne uge.
Vi har i årenes løb set mange forskellige og fine strikketøjer, men også hæklerier og patchwork er blevet præsenteret. Dejligt at kunne få inspiration og hjælpe hinanden og ikke mindst at få en god snak, mens pindene arbejder.
Forskellige temaaftener har budt på indlæring af nye teknikker, som vi alle har haft glæde af at afprøve.
Sidst fik vi en præsentation og god snak omkring skyggestrik. Der blev strikket og trevlet op.
Et par prøver på skyggestrik |
Der blev også arbejdet videre på andet strikketøj.
En Hanne Falkenberg model |
Sokker på rundpind |
En strikkemaskine kan ikke bringes med i tasken, men de færdige resultater kan nemt vises frem.
En flot model strikket på maskine og |
en spændende poncho, hvor maskerne løb |
Det er snart hver anden tirsdag igen og så skal der strikkes og læres nyt.
Denne gang hedder aftenens tema Nålebinding. Vi skal prøve en teknik, der har været kendt flere tusinde år tilbage og er blevet anvendt over hele verdenen.
Vi glæder os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar